Hvad er Marte meo?
Marte Meo betyder ”Ved egen kraft”. De senere år har metoden været brugt inden for demensområdet til glæde for både beboere, personale og pårørende. Ved anvendelse af denne metode sættes der fokus på trivsel, livskvalitet og værdighed.
Metoden er videobaseret og bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation. På demensområdet bruges metoden som støttende i forhold til beboeren og udviklende for personalets kommunikation med beboerne.
Hver enkelt beboer er unik, og der udarbejdes en plejeplan, der tager afsæt i den enkelte beboers behov.
Tom Kitwoods teori og de værdier, der ligger til grund for denne, er vigtige elementer i den hverdag, vi ønsker at skabe sammen med vores beboere. Kendetegn ved vores måde at arbejde på, er:
- Anerkendelse
- Involvering
- Tryghed
- Ømhed
- Nærhed
- At give mennesker mulighed for at gøre det som mennesket kan og yde støtte til det.