Vedtægter Kristiansmindes venner 2018
Vedtægter for foreningen Kristiansmindesvenner
§ 1. Foreningens navn, adresse og status.
Foreningens navn er Kristiansmindes Venner.
Foreningens adresse er den til enhver tid siddende formands adresse.
Foreningen er uafhængig af organisations- og partipolitiske interesser.
§ 2. Foreningens formål.
Kristiansmindes Venner har til formål at bistå Lokalcenter Kristiansminde med at fremme sociale og kulturelle aktiviteter for borgerne.
Formålet søges opnået ved at afholde arrangementer og gennem ansøgninger til kommunen, foreninger og private fonde at skaffe økonomisk grundlag for forskellige aktiviteter.
§ 3. Medlemskab.
Som medlem kan optages alle som virker i overensstemmelse med foreningens formål. Alle medlemmer af foreningen arbejder uden vederlag.
§ 4. Årsmøde.
Foreningens øverste myndighed er årsmødet, der afholdes hvert år i februar.
Indkaldelse sker med mindst 2 ugers varsel med skriftlig henvendelse til foreningens registrerede medlemmer. Kun fremmødte medlemmer har stemmeret.
Årsmødet afholdes efter følgende dagsorden.
1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Valg af stemmetæller.
4. Formanden aflægger bestyrelsens beretning.
5. Kassereren fremlægger revideret regnskab til godkendelse.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Fastlæggelse af kontingent.
8. Foreningens arbejdsplan og budget for det kommende år.
9. Valg af medlemmer til bestyrelsen og 2 suppleanter.
10. Valg af 2 kritiske revisorer og revisorsuppleant.
11. Eventuelt.
Forslag, der ønskes behandlet på årsmødet, skal være formanden i hænde mindst 7 dage før årsmødet afholdes.
Ekstraordinært årsmøde kan afholdes, hvis bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis mindst halvdelen af medlemmerne skriftligt anmoder derom. 2
§ 5. Bestyrelsen.
Foreningens daglige ledelse og administration varetages af en bestyrelse på min. fem medlemmer.
Bestyrelsen vælges på årsmødet for 2 år således, at 3 medlemmer vælges på lige år og 3på ulige år.
Der vælges 2 suppleanter for 1 år ad gangen
Bestyrelsen konstituerer sig med en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær og øvrige medlemmer.
Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøder efter behov. Der afholdes dog mindst et møde pr. kvartal.
Mødet indkaldes af formanden eller hvis 3 medlemmer af bestyrelsen anmoder skriftligt derom.
Der føres protokol over bestyrelsens beslutninger.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til løsning af konkrete opgaver. Udvalget opløses, når opgave er løst.
§ 6. Regnskabsår og tegning.
Regnskabsåret følger kalenderåret. Tegningsretten fastsættes af bestyrelsen.
§ 8. Vedtægtsændringer.
Vedtægtsændringer kan kun ske på det ordinære årsmøde.
Ændringen skal vedtages af mindst 2/3 af de fremmødtes stemmer.
§ 8. Foreningens opløsning.
Foreningens opløsning kan kun finde sted, når mindst 4/5 af de fremmødte medlemmer på det ordinære årsmøde beslutter dette. Det skal derefter vedtages på et ekstraordinært årsmøde, hvor almindeligt stemme-
flertal kan bekræfte opløsningen. Der skal gå mindst 14 dage mellem første og andet årsmøde.
Ved beslutningen om foreningens opløsning skal årsmødet samtidig beslutte, hvordan foreningens formue og øvrige aktiviteter skal anvendes.
Således vedtaget på årsmødet den 5. februar 2012
Gert Hovald/sign. Kirsten Smidt Hansen
Dirigent Formand